• ···

Jeg stopper med at blogge

IMG_8265

 

Ja – så enkelt kan det altså siges.

Der har været utroligt stille på bloggen hele september måned, og det skyldes at jeg har valgt at stoppe som blogger.

Dette af flere årsager, som jeg føler jeg gerne vil fortælle mine faste læsere om ..

Overordnet set har det været et prioriteringsspørgsmål for mig – hvad vil jeg egentlig bruge min tid og energi på?

Bloggen tager utroligt meget tid at drive, og den tid og energi vil jeg hellere bruge på min uddannelse (jeg skulle gerne være jurist om ca. 2 år). Jura-studiet er virkelig krævende, specielt hvis man gerne vil klare sig godt.

Den næste overvejelse for mig kom i direkte forlængelse heraf – fokusset på min karriere. Her må jeg desværre erkende at bloggen ikke just er noget der vedrører mine fremtidsdrømme om at blive advokat og det at drive en personlig blog harmonerer ikke med det heller.

Indholdet på bloggen er allerede blevet sorteret ud i en del og det eneste der står tilbage pt. er mine opskrifter og mine samfunds/debatrelaterede indlæg. Med begyndelsen af det nye år vil bloggen være slettet helt og aldeles.

Jeg har brug for at fokusere 100% på min uddannelse og min karriere og derfor nedlægges bloggen altså.

 

Jeg tror det her – desværre – bliver det sidste indlæg i hører fra mig.

Min facebookside er lukket ned og siden “Mad Til De Mindste” er overdraget til en anden super kompetent (mor-)blogger: Maria Vestergaard. Den har hun  faktisk varetaget de seneste knap 4 uger.

Jeg vil sige tak til jer alle for at I læste med og har fulgt mig og Isak. Jeg synes det er trist på sin vis at stoppe med at blogge, men jeg må faktisk indrømme at jeg ikke har savnet det den sidste måned.

Og så er beslutningen altså den rigtige!

Hvis I stadigt vil holde lidt øje med mig og Isak og se hvordan det går os, så kan i følge mig på Instagram: theresalangedk.

<3

   

Skrev hun virkelig lige DET…?!

citat

Med fare for at ryge rigtigt i ilden her og åbne pandoras æske (det er jo set før, at man helst bare skal bøje sig i støvet, men ikke må forholde sig det mindste kritisk til hvad andre bloggere skriver), så skriver jeg dette indlæg alligevel, fordi det simpelten er så enormt vigtigt et emne.

Til aften sad jeg som sædvanligt og læste lidt rundt hos forskellige andre bloggere, da jeg faldt over et indlæg af Anna Due – et egentlig super sødt indlæg om, hvordan hun fandt ud af, at hun var gravid.

Til sidst i hendes skriv hoppede kæden dog seriøst af – læste jeg virkelig rigtigt???

Jeg var virkelig ved at få min aften-the galt i halsen, da jeg fra Annas side læste ordene:

“Der er ikke noget værre end de kvinder som vælger at beholde barnet imod partnerens vilje! Men det kommer der et andet indlæg om, for efter min mening, så er det usmageligt.”

Det var jo så mig hun beskrev der.

Men det var egentlig ikke det største ‘issue’ for mig. Det var alle de andre hun ramte med sit statement og det generelle budskab: at en kvinde KUN skal gennemføre en graviditet, hvis faren til det kommende barn ønsker det.

Ellers opfører man sig “usmageligt”. Ja, faktisk findes der i følge Anna selv “ikke noget værre end de kvinder som vælger at beholde barnet mod partnerens vilje!”. Wow.. Hold da op ikk’? Det er altså stærk retorik.

Anna shamer direkte alle de kvinder, der vælger at gennemføre en graviditet uden at barnets far har lyserøde, blinkende hjerter i øjnene. Kvinder skal kun vælge at få et barn som også faren ønsker.

Og hvorfor er det så problematisk? Og hvorfor er dette et “problem” som jeg overhovedet vælger at adressere?

Det sidste vil jeg komme ind på senere.

Annas ‘budskab’ er problematisk, fordi hun gør op med den helt grundlæggende holdning, at kvinden alene ejer sin krop. I Annas verden skal en kvinde spørge manden om lov til at bære sin graviditet, og hvis han siger nej, så skal hun få en abort.

Hun beskriver endda selv i sit indlæg, hvordan hun egentlig havde planlagt en abort, men at den kunne hun simpelthen ikke gennemføre. Det var en for forfærdelig og forkert handling. Men … andre kvinder der sidder og har det på samme måde, de skal åbenbart bare ignorere de følelser hos dem selv og sluge et par abort-piller, hvis ikke manden vil være far.

Ingen kvinde skal føle sig presset til abort – hverken af sin kæreste, sine forældre eller en eller anden semi-kendt blogger.

En abort er ikke noget ubetydeligt indgreb. Det er et medicinsk indgreb, som er omfattet af nogle af de mest komplicerede etiske dilemmaer vi kender til.

Jeg har tidligere skrevet utallige indlæg om min holdning til abort, og særligt at ingen kvinde nogensinde skal føle sig presset til en abort. Det kan du læse meget mere om LIGE HER.

Hendes holdning forekommer mig utroligt provokerende, men mest af alt trist.

Trist fordi at der højest sandsynligt sidder nogle ude blandt læserne af indlægget, som ikke har kunne gennemføre en abort, og nu sidder og kan kategorisere sig selv som “usmagelige” og meget slemme mennesker (ja, faktisk findes der i følge Anna jo egentlig ikke nogen værre end netop dem).

Trist fordi at Anna udtrykker en holdning, der rykker ved helt generelle etiske spilleregler omkring kvindens ret til sin egen krop.

 

Men jeg venter spændt på Annas kommende indlæg og ser frem til en nuancering/uddybning af hendes holdning til at kvinder bare skal få abort, hvis manden ikke vil være far. Jeg håber ærligt talt ikke, at hun fortsætter sin nedtrampning af kvinder som i forvejen sikkert har det hårdt og har taget et utroligt svært valg om at blive mor alene.

Det ville dælme for alvor være usmageligt!

DU KAN LÆSE ANNA DUES INDLÆG LIGE HER.

Psst… husk at følg bloggen på facebook (klik lige her)!

Mini-deller m. rødbede

Har du en juice-maskine? Så er her en genial måde at udnytte “resterne” den leverer.

Få ekstra grøntsager i maden og undgå madspild – kan det nærmest være bedre?

OBS: Hvis du ikke står med rester efter en omgang rødbede-juice, så kan du sagtens lave disse frikadeller alligevel. Erstat blot rødbede-resterne med ½ frisk rødbede som du river fint på rivejern.

rødbede

Ingredienser:

200g hakket kylling eller svine-/kalvekød (jeg brugte kylling, det er vi vilde med herhjemme!)
2 dl rødbede-rester fra din juicer (eller 1 friskrevet rødbede)
1 lille æg
1 skalotteløg, finthakket
2 spsk vand (kun 1 hvis du bruger frisk rødbede)
Boghvedemel
Salt og peber efter smag

rødbede2

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienserne i en skål og bland det godt sammen. Mht. boghvedemel og hvor meget du skal bruge, så er det her en opskrift hvor du skal fornemme dig lidt frem til at du har den rigtige konsistens. Det skyldes at når du arbejder med grøntsager der tilsættes i en fars, så er det forskelligt hvor meget væske der er tilbage i grøntsagerne. Hvis du bruger resterne fra en juicemaskine, så skal du tilsætte mindre end hvis du bruger rødbede hvor saften ikke er presset fra. Jeg brugte 3 spsk boghvedemel, men prøv dig frem til du har en fast og lækker konsistens på farsen.

Form dellerne med en tsk og steg dem i rigeligt smør på en varm pande til de er gennemstegte.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ … Rødbede er én af de grøntsager der indeholder en del nitrit og derfor for de aller mindste børn ikke bør serveres dagligt og ikke i for store mængder. Læs mere om anbefalingerne fra en sundhedsplejerske her. Rødbede er dog en super sund og velsmagende grøntsag, som kan få maden til at se flot og farverig ud, og når barnet bliver større er der ingen grund til at være ‘bange’ for den. Læs om Fødevarestyrelsens anbefalinger her.

facebook

   

Gryn og mel til babys første grød

– REKLAME: Indlægget indeholder affiliate links – 

grødaffiliate

Alle produkter er økologiske: 1. Urtekram, Fuldkornsmajsmel // 2. Urtekram, Boghvedemel // 3. Urtekram, Boghvedeflager // 4. Urtekram, Fuldkornsrismel // 5. Rømer, Finvalsede Havregryn // 6. Urtekram, Hirseflager

 

Hvad skal du servere for det lille barn, der lige er begyndt på grød?

Grøden kan bestå af forskellige gryn, grøntsager og frugter samt fedstof som skal bidrage til at barnet får dækket sit behov for vitaminer, mineraler og energi (kalorier).

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du varierer mellem forskellige grødtyper (med og uden gluten), laver grøden på modermælkserstatning (eller modermælk! det gjorde jeg) og tilsætter en smule fedtstof i form af smør eller olie (oliven/hørfrø/avocado-olie f.eks.).

Til grøden kan du endvidere tilsætte udkogte grøntager (og med tiden frugt), som du blender.

 

Eksempler på gryntyper UDEN gluten:

  • Majs
  • Hirse
  • Boghvede
  • Ris (OBS: pga. risens indhold af arsen, bør du ikke dagligt servere grød baseret på ris)

Eksempler på gryntyper MED gluten:

  • Havre
  • Rug
  • Hvede

 

De fine meltyper (ris, boghvede og majs) kan du lave grød af helt fin og tynd konsistens med.

Gryn (boghvede, rug, havre og hirse) skal koge længere for at blive bløde og vil derfor blive tykkere i konsistensen. Derudover vil de kræver at barnet “tygger” en smule (ikke nødvendigvis med tænder) – den grød kan ikke på samme måde bare “glide ned”, men kræver baby kan håndtere maden lidt mere i munden.

Du laver grøden ret nemt ved at komme mel/gryn i en lille kasserolle og tilsætte modermælk/modermælkerstatning (med tiden: vand) og lade det koge op til det har den rette konsistens til dit barn. Tilsæt derefter fedtstof (en smørklat eller en tsk olie – kokos, avocado, hørfrø eller rapsolie f.eks.) og lad grøden køle af inden servering.

Det er super vigtigt at grøden ikke er for varm. Mærk på den selv inden du rækker skeen mod baby.

facebook

Alt du skal vide: Babys start på ‘rigtig’ mad

– Det følgende bygger på Sundhedsstyrelsens anbefalinger af 19. januar 2016. Overgangen fra brystmælk/flaske til fast mad består her af en gradvis tilvænning med grød og mos. Vær opmærksom på, at der findes mange andre madtilvænnings-metoder for småbørn, som jeg her hverken vil tale for eller imod.  – 

isakspiserbroccoli

I hverdagen med et lille barn er der utroligt mange milepæle – små skridt som alle føles enormt store for forældrene.

Overgangen fra flydende føde (mælk) til “rigtig mad” er typisk en af de store: nu skal barnet lære at spise og en helt ny verden åbner sig!

Selv husker jeg tydeligt, da min Isak (som nu er 15 mdr. gammel og en rigtig lille madelsker) skulle smage sin første grød. Det var en MEGET tynd majsgrød som blev serveret for ham på hans 4 måneders fødselsdag. Den var nærmest ligeså tynd som den modermælk han var vant til og han tog rigtigt godt imod den. I lang tid eksperimenterede vi dagligt med en lille portion tynd grød på majs- eller boghvedemel (og af og til rismel – vær opmærksom på Sundhedsstyrelsens anbefalinger herom, mere om det nedenfor!). Jeg begyndte ret hurtigt at introducere en smule grøntsager, som jeg tilsatte som mos til grøden – f.eks. kogt broccoli, ærter, gulerødder, blomkål, sød kartoffel eller pastinak. Herhjemme fyldte amningen dog stadigt 90% af hans ernæring frem til 6 måneders alderen, hvor overgangen for alvor begyndte.

 

Hvad bør babys første mad være?

I Danmark har vi tradition for, at den første mad er såkaldt “skemad” – en form for vælling baseret på majs-, boghvede- eller rismel.

 

Hvornår må baby starte på skemad?

Sundhedsstyrelsen fastslår at børn kan få skemad fra de er 4 måneder gammel, hvis de har behov for det. Mange børn vil sagtens kunne vente til de er 5 eller 6 måneder gamle. Vejledningen fra Sundhedsstyrelsen lyder på, at hvis barnet trives og vokser som det skal, så er det bedst at vente med skemad til barnet er så tæt på de 6 måneder som muligt. Noget jeg personligt ville ønske, at jeg havde vidst mere om for et år siden, da min sundhedsplejerske begyndte at presse på med skemaden. Jeg fik en klar fornemmelse af, at det med at introducere skemad var noget der var vigtigt og som vi skulle have travlt med. Kig på dit barn – hvis det trives og tager på har du jf. Sundhedsstyrelsen ikke travlt med at skulle til at introducere rigtig mad. Virker det derimod som om barnet begynder at falde på sin kurve eller ikke kan blive mæt ved brystet, så kan en vælling måske være nødvendigt.

Anbefalingen om ingen skemad før 4 mdr. bunder i at barnets mave- og tarmsystem skal være klar til at fordøje maden.

 

Hvad så med amningen?

I følge Sundhedsstyrelsen så har barnet bedst af at vente med skemad til de 6 mdr. hvis det udelukkende har været ammebarn eller delvist ammebarn (f.eks. amning i supplement med flaske). Hvis barnet udelukkende får flaske med modermælkserstatning, så kan det godt starte på mad før de 6 mdr.

Sundhedsstyrelsen anbefaler amningen indtil 1 år (WHO anbefaler indtil 2 år).

Am så længe barnet trives med det og ønsker bryst og suppler skemaden med amning.

 

Hvordan lærer barnet at spise ‘rigtig’ mad?

Sundhedsstyrelsen taler om en “overgangsperiode”, hvor maden hovedsaligt er skemad og altså i meget flydende form. Denne starter når barnet introduceres til grød/mos og slutter når barnet helt naturligt spiser af familiens mad. Man starter med en tynd vælling (næsten ligeså tynd som mælk – forestil dig en konsistens som kærnemælk) som gradvis gøres tykkere og følger barnets kunnen i forhold til at synke og tygge. Efterhånden som barnet bliver dygtigere introducerer du mere “grynet” mad og mos der ikke er blendet alt for fint. Med tiden går du over til kogte grøntsager barnet kan gnave/sutte på og små stykker blødt bondebrød med smørepålæg eller grøntsagsmos smurt på og små stykker af familiens sædvanlige mad. Det er en lang proces, som skal følge barnets tempo og udvikling.

 

Hvordan ved man om barnet er klar til skemad?

Sundhedsstyrelsen oplister 4 måder hvorpå man kan se om ens barn er klar til skemad. Disse er:

  1. Nysgerrighed – at barnet virker nysgerrigt på maden, følger forældrenes mad med øjnene og åbner munden hvis en ske bliver holdt hen.
  2. Motorisk kunnen – Barnet kan sidde i en højstol (med støtte) og begynder at læne sig frem efter maden. Barnet forsøger selv at række frem efter maden og forsøger at putte den i munden.
  3. Kan give udtryk for mæthed – f.eks. ved at dreje hovedet væk.
  4. Vægt og trivsel – hvis barnet virker sultent eller ikke tager tilstrækkeligt på. Her anbefales konsultation med sundhedsplejerske.

 

Hvad bør man servere? Hvad indeholder en god skemad?

Grøden kan bestå af forskellige gryn, grøntsager og frugter samt fedstof som skal bidrage til at barnet får dækket sit behov for vitaminer, mineraler og energi (kalorier). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du varierer mellem forskellige grødtyper (med og uden gluten), laver grøden på modermælkserstatning (eller modermælk! det gjorde jeg) og tilsætter en smule fedtstof i form af smør eller olie (oliven/hørfrø/avocado-olie f.eks.). Til grøden kan du endvidere tilsætte udkogte grøntager, som du blender.

Jo flere smage og konsistenser du efterhånden vænner barnet til, jo bedre!

Eksempler på gryntyper UDEN gluten:

  • Majs
  • Hirse
  • Boghvede
  • Ris (OBS: pga. risens indhold af arsen, bør du ikke dagligt servere grød baseret på ris)

Eksempler på gryntyper MED gluten:

  • Havre
  • Rug
  • Hvede

 

Må jeg godt servere ren frugtmos til barnet?

Sundhedsstyrelsen anbefaler at du IKKE serverer frugtmos som et selvstændigt måltid til det lille barn. Dels fordi at den ikke indeholder energi nok og dels fordi det kan vænne barnet til sød mad og dermed betyde det ikke vil være så begejstret for almindelig grød og grøntsagsmos.

 

Er der nogle ting man skal passe på med at servere for barnet?

Pga, nitrit-indholdet bør du helt vente med rødbede, spinat, fenikel og selleri til barnet er fyldt 6 mdr. og da kun servere det i små mængder.

Vær også opmærksom på, at du ikke bør servere risbaseret grød dagligt til dit barn.

Når barnet begynder at gnave maden, så anbefales det at undlade at servere gulerødder pga. risikoen for at barnet får stykkerne galt i halsen.

 

LÆS MEGET MERE LIGE HER I SUNDHEDSTYRELSENS GUIDE “MAD TIL SMÅ – FRA MÆLK TIL FAMILIENS MAD” (KLIK OG FØLG LINK)

Du kan endvidere bestille Sundhedsstyrelsen komplette guide og få den tilsendt med posten ved at klikke HER.

facebook

Til de små: Mos m. blomme, fersken og appelsin

Endnu en af de ret simple opskrifter, der ikke kræver så meget arbejde, men hvor smagen af hjemmelavet virkelig træder frem. Kombinationen her af blomme, fersken og appelsin giver en dejlig sødlig og eksotisk smag til mosen. Jeg bruger altid den hjemmelavede frugtmos ovenpå havregrød eller øllebrød til Isaks morgenmad.

mos

Ingredienser (5 portioner)

5 blommer
5 ferskner
Saften af 1 appelsin
2 dl vand
1 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde:

Skræl blommer og ferskner for skind og fjern stenene. Skær frugten ud i mindre tern og kom dem i en gryde. Hæld vandet og appelsinsaften ved og tilsæt vaniljesukkeret. Lad det koge op og stå og simre i 15-20 min. til det meste af vandet er fordampet. Blend den kogte frugt til mos med en stavblender.

TIP! Nedfrys i små tupperwarebøtter.

mos1 mos2facebook

   

Sponsoreret Video: Hyld mødrene!

Den største og vigtigste beslutning i mit liv var at blive (alene-)mor til Isak. Da jeg stod med den uventede graviditet kunne jeg med det samme mærke, at det var det jeg ville, men havde det ikke været for min mor, så tror jeg ikke, at jeg kunne havde ranket ryggen og stået ved den følelse. Hun læste mig bedre end nogen anden: hun så straks, at jeg ikke kunne vælge mit barn fra. Hun bakkede mig op og beskyttede mig. Holdte min hånd under fødslen af Isak. Hjalp mig om natten, når han græd. Valgte ting i sit eget liv fra for at være der for mig og Isak og støtte mig, da jeg stod alene med et spædbarn.

dån9

Alle mødre bør hyldes og anerkendes for deres indsats.

Som mor sætter man sig selv i 2. række og man er villig til at ofre alt for sit barn. En ukendt følelse for de fleste indtil man står med sit nyfødte barn i armene og knuger det beskyttende ind til sig for første gang.

Det er små glimt fra hverdagen:

Moren som selv undværer aftensmad for, at hendes søn kan gå mæt i seng.

Moren som tager ekstra natarbejde for at få råd til, at hendes børn kan få den bedste uddannelse.

Moren som beroliger sit barn og bevarer roen i en situation, hvor hun også selv er bange.

Moren som bakker sit barn op og fortæller, at det godt kan, når det mister troen på sig selv.

Trøster og støtter og giver uendelig kærlighed som kun en mor kan.

Den globale OL-kampagne “Thank You Mom” har lige nu fokus på netop at hylde alle mødrene derude og belønne dem for deres indsats.

Vi har altid vores mor bag os.

Bag mig står min mor, og bag Isak står jeg.

(Bemærk at videoen desværre kun kan ses fra en computer)

 

– Indlægget er sponsoreret af P&G  – 

Fladbrød bagt m. blomkål & squash

Lækre, svampede fladbrød med inspiration fra det italienske køkken tilsat lidt grøntsager.

Af denne portion bliver der enten til 10 mini brød eller 4 måltidsbrød – jeg kombinerede her og lavede 5 små og 2 lidt større. Du vælger selv!

IMG_4544

Ingredienser:

5 dl hvedemel
4 dl durummel (+ lidt ekstra til æltning)
5 dl vand
25g gær
1 spsk olivenolie
1 tsk groft salt
150g blomkål
1/3 af en squash

Fremgangsmåde:

Skyl squash og blomkål grundigt. Hak blomkålen så fint du kan og riv squashen på rivejern. Kom vandet i en stor skål. Sørg for det er tempereret: ikke for koldt, men heller ikke for varmt. Du får den bedste temperatur til et velhævet brød ved at blande 4 dl koldt vand fra hanen med 1 dl kogende vand. Udrør gæret i vandet og tilsæt olivenolie og salt. Kom blomkålen i og tilsæt 2 dl durummel til en start og rør ud. Kom squashen i og tilsæt resten af melet – 4 dl hvedemel og 2 dl durummel – og rør det hele godt sammen.

Tag dejen ud på et meldrysset bord (jeg brugte her lidt hvedemel) og ælt den smidig. Tilsæt evt. en smule mere hvedemel for at gøre dejen fast nok. Det er altid lidt sværere at sætte præcise mål på hvor meget mel der skal tilsættes, når man tilføjer vandholdige grøntsager (her især squashen) til en dej. De afgiver nemlig en del vand, som dog kan variere.

Lad dejen hæve på bordet under et viskestykke i 1 time.

Slå dejen ned igen og drys en smule durummel over den. Ælt kort og form så de brød du ønsker.

Brødene skal i ovnen ved 185 grader varmluft.

Små brød skal bage i ca. 18 min. og de store i 26 min.

Når brødene kommer ud af ovnen så plejer jeg straks at lægge et viskestykke over dem. På den måde bliver de ikke så hårde, men dejligt bløde og nemme for børn at gnave i.

TIP! Server som de er eller brug dem til sandwiches-boller.

Lige nu ligger der en opskriftsvideo på disse fladbrød på min facebook, klik herunder og find den:

facebook

 

Barbecue-kødboller

Lækre kødboller på spyd – grillet i ovnen eller på traditionel grill. Kødbollerne har en dejlig, sødlig krydret smag og indeholder desuden revet peberfrugt. Perfekte til aftensmaden og hvis der er rester kan de gemmes og benyttes som fyld i pitabrød i madpakken den næste dag. Hos min søn på 15 mdr. er disse en succes hver gang!

barbecuekødboller

Ingredienser (4 pers.)

600g hakket oksekød
5 spsk hvedemel
1 æg
2 skalotteløg
½ rød peberfrugt

1 dåse tomatpuré
1 spsk farinsukker
1 fed hvidløg
½ tsk løgpulver

Grillspyd

barbecuekødboller2

Fremgangsmåde:

Barbecuemarinade
Pres hvidløget ud i en skål med tomatpuré, farinsukker og løgpulver og rør det hele grundigt sammen. Lad det trække imens du forebereder farsen til kødbollerne.

Kødboller
Skyl peberfrugten og fjern kerner og stilke. Riv den på et rivejern i små stykker. Fjern skrællen på skalotteløgene og riv også disse. Rør oksekød, hvedemel, æg og de revede skalotteløg og peberfrugt godt sammen. Tilsæt nu 3 spsk af barbecuesaucen og rør rundt igen. Form farsen til små kødboller og stik forsigtigt grillspyd igennem. Kom 3, 4 eller 5 boller på hvert spyd. Brug resten af barbecuemarinaden til at pensle kødbollerne med. Kom dem i ovnen på en bageplade (beklædt med bagepapir) og giv dem 12 min. ved 200 grader varmluft.

tilbehør

TIP! Hvis du ikke ønsker en alt for fremtrædende hvidløgsmag i marinaden, så kan du koge hvidløgsfedet i 15 sekunder inden du presser det. Det tager toppen af smagen af hvidløg.

TIP! Jeg serverer kødbollerne med et par gode salater og friskkogt spaghetti til.

facebook

   

Hjemmelavet æblemos

Det er ingen hemmelighed at hjemmelavet er ekstra godt – heller ikke når det kommer til noget så ordinært som en æblemos. Der er dog bare en kæmpe forskel på smagen i denne mos og så den du kan købe dig til i supermarkedet. Den smager HIMMELSK! Hver gang jeg har lavet denne til Isak, så står jeg og prøvesmager, og ja .. jeg kan ikke lade være. Det smager simpelthen fantastisk og jeg vil aller helst servere denne lækre æblemos for ham.

æblemos1

Opskrift (10 portioner)

5 æbler
1 dl vand
1 tsk vaniljesukker (kan evt. udelades)

Fremgansmåde:

Skræl æblerne og udkern dem. Skær dem i tynde både og kom dem i en tykbundet gryde. Tilsæt vand og vaniljesukker og lad det koge op. Skru ned og lad det stå og simre lige ved kogepunktet til vandet er dampet godt væk og æblestykkerne er møre. Blend æblestykkerne til en helt fin mos med en stavblender.

æblemos2

TIP! Frys æblemosen ned i små tupperware bøtter, som du kan tage op efter behov. Mos af et halvt æble svarer ca. til en portion.

TIP! Mosen er fantastisk ovenpå morgengrød eller alene som en lille dessert.

facebook

Kyllingesticks m. squash/feta og falafler

Falafler er en af min søns livretter og de her kyllingesticks er han også super vild med. Kyllingesticks’ne indeholder squash, så dit barn helt uden at vide det får lidt grøntsager – det kan være smart, hvis man har en lille bølle der har set sig sur på de sunde grøntsager.

Falaflerne og kyllingesticksne kan nydes af hele familien og er herlig hverdagsmad!

sticks3a sticks2

Ingredienser:

KYLLINGESTICKS
600g hakket kylling
150g squash
2 df fetaost (salatost i supermarkedet)
3 spsk teriyakisauce
2 skalotteløg
1 æg
4 spsk hvedemel
salt og peber efter smag

FALAFLER
2 dåser kikærter (2 x 400g)
2 æg
1 fed hvidløg
1 spsk citronsaft
1 tsk salt
1 skive franskbrød eller 1 lille bolle
1 spsk hvedemel

3 dl rapsolie til stegning
Teriyakisauce til servering
Grillspyd

ingredienser_kyllingesticks

Fremgangsmåde:

KYLLINGESTICKS
Riv squashen på et rivejern, skær løgene i små fine stykker og smuldr fetaosten ud. Kom de tre ting i en stor skål sammen med kyllingefarsen. Tilsæt teriyakisauce, æg, hvedemel og en smule salt og peber. Rør det hele godt sammen og lad farsen trække 15 min. (eller længere – det kan sagtens stå nogle timer) imens du forbereder falaflerne.

Når du går i gang med at stege falaflerne, så tænder du ovnen på 180 grader varmluft og kommer kyllingekødet på grillspyd. Form det omkring spyddene. Kom i ovnen på en bageplade m. bagepapir og giv det 15-18 min.

FALAFEL
Hæld vandet/olien fra kikærterne og skyl dem grundigt. Kom i en skål og blend dem til en jævn masse med en stavblender. Pres hvidløget ud i, tilsæt citronsaft, æg, salt og hvedemel. Blend igen. Smuldr brødet ud i så fine krummer som muligt. Rør det ind i kikærte-massen.

Kom rapsolien i en gryde og tænd for varmen på højeste blus. Prøv at stikke et træspyd ned i olien. Hvis det bobler omkring, så er olien varm nok og du kan begynde at stege dine falafler. Steg på begge sider til de er gyldne og sprøde. Skru ned, når du fornemmer olien har en god temperatur.


sticks1

Servér de lune falafler og kyllingesticks straks. Dryp evt. sticks’ne med teriyakisauce og drys med sesam. Stil lidt sprøde salatblade og stave af agurk og peberfrugt på bordet, som kan spises til.

 

VIGTIGE FORHOLDSREGLER: Jeg bruger aldrig ret meget olie, når jeg laver en friturestegning, simpelthen fordi det eliminerer faren for, at man kommer galt afsted med det. Falaflerne skal ikke drukne i olie, når du steger dem (se billedet for hvordan det bør se ud). Et par centimeter olie i gryden er ganske fint. Hold børn ude af køkkenet, når du arbejder med varm olie. Skulle der gå ild i olien (har jeg aldrig oplevet, men better safe than sorry), så må du ALDRIG komme vand i for at slukke den. Så eksploderer olien ud over hele køkkenet med stor fare for dig! Hav et låg klar du kan sætte over, hvis det skulle ske. Så vil flammen dø ud. Brugt olie skal ikke hældes i køkkenvasken, men hældes på et brugt glas (når det er afkølet) og kasseres med husholdningsaffaldet.

facebook

Blåbær-/Jordbærsmoothie

Dejlig sødmefyldt smoothie som er god til at få den vigtige kalk til familiens yngste (må naturligvis også drikkes af voksne!).


blåbærjordbærsmoothie